BLÅMUSLINGER

At danskerne ikke spiser flere blåmuslinger er et af livets store mysterier. De findes langs stort set alle vores kyster og er sprængfyldt med smag, vitaminer og folkeligt potentiale, at de burde være en basisråvare på lige fod med svinekød.

Blåmuslingerne vokser i strømper under Bølgermarken, hvor de filtrerer det salte vand og forvandler uønskede næringsstoffer til verdens mest bæredygtige kødprotein med et lavere CO2 aftryk pr. kilo råvarer end gulerødder.

TANG

Der findes mere end 400 forskellige tangarter i Danmark. Der er smags- og ernæringsmæssigt lige så forskellige som pastinak og yoghurt. For de fleste er det et helt nyt kulinarisk univers at gå på opdagelse i.

På Bølgemarken kan vokse tangarter som sukkertang, blæretang og fingertang ude langs siderne, hvor der er sollys nok til, at tangen kan lave fotosyntese og forvandle CO2  til ilt, der blæses ud i vandet og skaber nyt liv.

ØSTERS

Østers har i mange år været en spise for de fine. Men det er heldigvis ved at forandre sig. Selvom den flade østers fra Limfjorden er en gastronomisk topscorer i hele verden, så er den også bare en regulær, naturlig råvare, som selvfølgelig også hører til i vores hjemmekøkken.

På Bølgemarken kan de flade østers vugge i bakker under dækket, hvor de filtrerer vandet og spiser de små alger, der flyder forbi, så vandet bliver fint og klart.